Kemiluppen er udgivet af Forbrugerrådet Tænk Kemi og hjælper dig med viden om uønsket kemi i kosmetik og plejeprodukter.
Ingredienslisten er gennemgået på alle de viste produkter i appen. Produkterne er herefter inddelt i kategorierne A, B eller C, alt efter om de indeholder uønsket kemi eller ej.
Vurderingen tager udgangspunkt i eksisterende lister og viden om problematiske stoffer.
I Kemiluppen kan du selv tjekke, at ingredienserne i det vurderede produkt er de samme som ingredienserne i det produkt, du står med i hånden. Er dette ikke tilfældet, kan du hjælpe ved at sende en fejlmelding ind til os.
Appen er udviklet i samarbejde med Benjamin Client Media.
Forbrugerrådet Tænk Kemi er et initiativ under Forbrugerrådet Tænk, og det er sat i verden for at hjælpe dig med at undgå problematiske kemikalier i din hverdag.